Troldeleksikon

Forside

Troldeindex

Stoneface
Troldene fra Gjøl
Strit
Magnus
Ludo
Nora
Bissetrolden
Tissetrolden
Amor og Eros
Freja og Frodo
Bordtroldene
Drilletrolde
Månebarnet
 


Mere om trolde

 

Trolde lever skjult og kommer helst kun frem, når det er mørkt. Så det er kun få mennesker - og kun de heldige - der ser en trold.

Klik på billedet for at læse mere om John Bauer, der har tegnet troldeneSådan gik det til, da troldene blev skabt:

Eva stod en dag og vaskede sine børn, da Gud kaldte på hende. Hun blev så forfjamsket, at hun skjulte de af børnene, hun endnu ikke havde fået vasket.

Da Eva kommer hen til Gud, spørger han:
”Har du alle dine børn med dig?”
”Ja!” svarer Eva.

Gud kigger længe på hende og siger så:
”Hvad du har skjult for mig i dag, skal altid være skjult for menneskene!”

Og straks blev de børn, hun havde skjult, fordi de var snavsede og uredte, forvandlet til trolde og andre skabninger. Og de måtte leve som underjordiske i al tid og evighed.

De blev smidt ud af himlen og landede på jorden. De, der landede i moserne, blev til elverfolk. De,  der landede i gårdene, blev til nisser. Og endelig blev de, der landede på højene til højfolk eller bjergfolk - altså dem vi kalder trolde.

Hvordan ser troldene ud?

Hvad dagen er for mennesker, er natten for trolde. Og i mørket er det svært at vide, om man ser en trold, der løber over marken. Eller - om det er en sæk, der blæser i vinden. 

Måske er det en sten, der ser ud som en trold?

Kun få mennesker har set en trold, men af de få beretninger der findes om troldes udseende, kan vi få et godt indtryk af, hvordan de ser ud, hvordan de lever og opfører sig.

Troldene i Danmark er ikke så store som troldene i det øvrige Norden. Især i Norge og Island er troldene kæmpestore. Nogle endda så store som fjelde. I Sverige er de også større, men minder på mange måder om danske trolde. 

I Danmark er en voksen trold som regel på størrelse med et 10-års barn, men noget kraftigere af bygning. Ofte har de store og til tider lodne hænder og fødder. En stor og gerne bred næse. Store ører. Og en hale.

Halen er ret vigtig for en trold, for i den sidder dens styrke, dens forstand og følelser, siger man. Og netop, fordi halen er så vigtig, passer trolden selvfølgelig godt på den og gemmer den. Derfor de mange og modstridende historier om, hvorvidt trolden har hale eller ej. Den har hale!

Trolde er ofte stærke, naive og primitive, men besidder som regel magiske kræfter. De er meget sejlivede og kan blive mange hundrede år uden at se gamle ud.

Hvordan bor troldene?

Troldene lever i høje, i bakker, i huler, på markerne og i skovene.

Man kommer ind i deres verden gennem højen, hvor de bor. Er man heldig at slippe ind i højen - eller man skulle nok snarere sige uheldig - vil man se, at de lever i familier som os. At de har marker, husdyr og redskaber. At de er stærke og dygtige smede og umådelig rige, selvom det måske ikke lige ser sådan ud ved første øjekast.

Behandler man troldene godt, bliver man ofte belønnet. Og behandler man dem skidt, kan det gå frygtelig galt. Man kan blive fattig eller holdt fanget i højen. 

Trolde kan godt lide at feste. Og fester de, siger man, at højen står på gloende pæle.

Hvad spiser trolde

Mange påstår, at trolde spiser små børn. Det passer bestemt ikke. De spiser næsten det samme som mennesker: nødder og bær, svampe, rødder, grød, kartofler, kål, stegt flæsk. Men også snoge, mus, frøer og andre lækkerier.

Trolde har magiske kræfter

Trolde kan gøre sig usynlige og trylle sig om, så man ikke kan se forskel på dem og mennesker. 

Eneste forskel er halen, som troldene - især når de føler sig omgivet af folk, de ikke kan stole på - altid vil forsøge at skjule.


 

Webwitch har revideret siden 19. september 2008

 

oogle dig
frem til mere   
| Danske trolde | Damtrolde | Gjøl-trold | Islandske trolde | Kæmpetrolde | Trolde |
| Troldedrik | Troldedukker | Troldeeventyr | Troldefest | Troldefigurer | Troldemad
| Troldenegle | Troldesagn | Troldeskoven | Troldeunger | Wikipedia om trold |

 

 

eXTReMe Tracker