Strit og andre ensomme trolde |
||
|
Forside
Stoneface |
Det sker
ekstremt sjældent, at en trold bliver ensom og mister
sin familie eller partner.
Men når det sker, skal den hjælpes. Og helst hurtigt. Trolden Strit - gæt selv, hvorfor han hedder sådan - er kæreste med Nora. Men hun farer mere omkring, end Strit ville ønske. Og han er, som alle andre trolde, et meget socialt væsen der bestemt ikke har godt af at være alene. Ikke desto mindre ser vi ham sjældent. I øjeblikket ved vi kun, at han flakker ensom og trist omkring. Finder du ham, må du gerne hjælpe ham hjem til Troldhuset. Sker det, at en Trold bliver helt alene, skyldes det som regel et uheld. Og der varer desværre ikke længe, før en ensom trold bliver så sølle og pjokket, at den ikke ved egen kraft magter at finde sin gamle familie eller en ny. Specielt trolde, der lever alene i storbyen, har det skidt. Og de gemmer sig helst væk fra andres blikke. Falder du over en ensom og måske ligefrem hjemløs og hjælpeløs trold - Strit eller andre - kan du hurtigt gøre den glad igen. Hjælp den med at samle andre trolde omkring sig. Jo flere, jo bedre. Jo mere forskellige, jo bedre. I modsætning til mennesker holder Trolde nemlig af forskellighed. De hænger sig ikke i andres tøjstil, hårpragt, halelængde, spisevaner etc. Synes du, det er lidt bøvlet med trolde i huset - for det må vi jo indrømme, at det til tider er - så hjælper vi gerne med husly, fest og fællesskab. Så har du en trold, du ikke orker tage dig ordentligt af, skal du bare vide, at der altid er plads til en trold til i Troldhuset!
|
|
| Webwitch har revideret siden 19. september 2008 | ||
|
|
Danske trolde |
Damtrolde |
Gjøl-trold
|
Islandske trolde |
Kæmpetrolde |
Trolde
| | Troldedrik | Troldedukker | Troldeeventyr | Troldefest | Troldefigurer | Troldemad | Troldenegle | Troldesagn | Troldeskoven | Troldeunger | Wikipedia om trold | |