To trolde-stenfjæs fulgte efter os hjem fra et besøg i et
plantecenter.
Og sådan begyndte hurlumhejet med troldene.
 
Troldhuset var hverken købt eller navngivet, da de to troldesten dukkede op. Vi
havde lige fået huset tilbudt og overvejede.
Troldene var ikke i tvivl...
og det var vi så heller ikke. Vi skulle købe huset. Og troldene
skulle med. Sådan var det bare.
Og sådan gik det til, at de første trolde rykkede ind i
haven. Og der gik ikke ret lang tid, før de to
stenfjæs fik følgeskab af endnu en af slagsen.
De små troldefjæs er nogle perfektionistiske
pernittengryn, der konstant farer rundt i haven og holder øje med,
om tingene er, som de skal være. Og de har meget bestemte meninger
om, hvad der er rigtigt og forkert.
Når der er frostvejr smutter de indendøre for ikke at sprække af kulde. Men
ellers sidder mindst en af dem ofte lige ved havelågen og holder øje med, at kun rare mennesker
kommer ind. Og det arbejde klarer de fint - godt hjulpet
af Bissetrolden, der kom til sommeren i 2007.
Troldhuset.... navnet var oplagt
Det blev hurtigt klart, at vi
vist måtte
tage det med troldene med.
Og det gør vi også gerne. For ligesom at vise vores velvilje og
gæstfrihed, blev det endda bestemt, at huset hedder Troldhuset.
Og så kom den tredje trold med stenfjæs. Det
er den mest vrisne og vrantne af
dem alle. Han har helt klar været alene for længe og det arrige ser ikke
ud
til sådan lige at ville gå af ham.
Men skidt pyt... han skræmmer alligevel kun dem, der
skal kyses
væk.
Og siden er mange flere trolde kommet til. Enkelte er rejst igen.
Og enten er de væk for evigt - eller også er de bare ude at more
sig?
|