Forside
Haven
Frugt&Bær
Krydderurter
Pindsvin
Pindsvinehule
Planter
Sommerfugle
|
Jeg vil have have med hemmelige hjørner.
Humor, livsglæde og
sensualitet. Der skal være mange rum i min have. Plads til
at lege. Plads til det vilde. Det rolige. Det
smukke. Det duftende. Det skøre. Det stille. Jeg vil hellere have svungne
linjer end skarpe kanter. Og jeg vil hellere have ukrudt end bar, friseret
jord. Skævheder end symmetri. Og skidt med, at det er hårdt arbejde - hvis det bare er afstressende.
Er det et spørgsmål om at have have eller ikke have... så
er svaret, at i min have handler det ikke ret meget om at dyrke jord, men mere om at
dyrke kreativiteten og gøde min sjæl .
Havearbejde kan være frustrerende, men gør man det rigtigt, er det en
effektiv kur mod enhver form for ukrudt: stress, depression, kedsomhed og
fantasiløshed.
Selvfølgelig kan man leve uden have. Men jeg vil mene, at man ikke kun
gror
bedre i en have. Man bliver sundere af det. Blandt andet fordi man nemt
bliver intenst
opslugt af nuet og får den sjældne, ultimative og mentalt sunde
oplevelse, som psykologer omtaler
som flow.
Flow er at være så opslugt og engageret i det man laver, at alt andet i
dét øjeblik er uden betydning. Selve oplevelsen er så fuld af nydelse, at
man er villig til at udføre arbejdet, selvom det
vil koste en penge. Og det passer perfekt på,
hvordan det er at passe sin have - når man altså nyder at gøre det. For jeg er
udmærket klar over, at der findes mange, for hvem haven er et
helvede.
Efter fem år som haveejer er det stille gået op for mig, at man i
stor udstrækning selv kan styre, om haven skal være nem eller arbejdskrævende,
ophidsende eller afstressende.
Den nemme og afstressende have findes faktisk. Jeg påstår ikke dermed, at haven kan passe
sig selv. At man kan ligge i hængekøjen hele sommeren uden at slå græsset.
Have er lig med arbejde - sådan er det. Men jo mere man ved om
havearbejdet, jo flere erfaringer man får, desto nemmere og sjovere bliver det.
Er man uvidende om, hvordan man gør havearbejdet nemt for sig selv, kan det blive både
besværligt, tidkrævende og frustrerende. Er man nybegynder uden
grønne fingre og stræber
efter hurtigt og med et fingerknips at få en have, der ligner damebladenes og boligmagasinernes, kan det
godt være, at man må give afkald på den rolige, afslappede og
afstressende oplevelse.
For mig er det ikke så vigtigt, om haven er pæn. Den er
mest en legeplads. Ikke kun
for mine børnebørn, men også for mig. Og for hunden. Og troldene. Haven er vel
for mig, hvad lærredet er for en kunstner.
Min have
er mest af alt en fornøjelse, men kan også være en
forbandelse. Min have er - heldigvis - også hårdt, svedigt arbejde. Men
den er også lig med afslapning og hvile. Den er til
ensomhed og til selskab. Til alvor
og kreativ leg.
Jeg bryder mig ikke om overskuelige haver, der er blottet
for overrumplende overraskelser. Synes lige linjer er lige lovligt
kedelige. Velfriserede blomsterbede er ikke lige mig - og jeg er bestemt ikke typen, der med myreagtig
energi og perfektionistisk flid
klipper græsplæne med en neglesaks. Jeg er med andre ord ikke ukrudtsfobisk.
Tackler man det rigtigt, bliver havearbejde en både
opmuntrende og afstressende nydelse. Og det kan i
ekstreme, men ikke sjældne, tilfælde endog
føre
til, at man føler sig så stærkt forbundet med
netop dét sted på jorden at man en dag sætter sig i haven og tænker "Det
her er mit sted. Det her har jeg
skabt".
Det kan tage år, før man føler sådan for haven. Specielt hvis
haven tidligere har tilhørt en anden. Så vil der
som regel altid været noget - hvis ikke meget - der skal laves om.
Og så laver man om. Og om. Og om. Indtil man får
den der fantastiske følelse af, at nu er haven mig, min
sjæl og min personlighed.
Du er velkommen til et kig ind i troldenes have. Men vær forberedt på, at
haven er skæv, at jeg har lavet mange fejl og hele tiden laver om.
|
|