I april
2004 - første forår efter vi overtog haven - blev der lagt 80
kvadratmeter nye fliser i form af terrasser og en havegang, der snor
sig hele vejen rundt om huset.
|
| Tirsdag 13. april blev der gravet ud til de nye
havegange, der får et lidt andet forløb, end de har nu.
|
| Mandag 12. april blev terrasserne lavet færdige. De
sidste sten blev skåret til og der blev bygget en lille mur for
enden af den store terrasse.
|
Søndag 4. april ~ Der blev lagt flise
efter flise efter flise på terrassen foran udestuen.
|
Lørdag 3. april ~ En stor
sandbunke foran
hækken blev i løbet af lørdagen reduceret til en bunke på
cirka det halve. Camilla og Lasse skovlede løs og kørte bør
efter bør om bag huset.
|
Lørdag 3. april ~ Lasse og
Camilla fordeler stabilgrus. Lige der, hvor Camilla
sidder ligger den lille terrasse i læ af redskabsrummet.
Den bliver så lille, at der kun er plads til et bette bord og et
par stole.
Lasse er her ved at lave nedkørsel, hvor der før var trappe. Så
bliver det nemmere at køre rundt om huset med både trillebør og
pedaltraktor.
|
Lørdag 3. april ~ En stor
lastbil hældte lørdag formiddag syv kubikmeter sand af foran
Troldhuset. |
Torsdag 1. april ~ Omme på bagsiden af huset
en lille men hyggelig terrasse i læ af redskabsrummet og seks gamle frugttræer.
Det tog et par dage at grave ud til stabilgrus, sand og fliser.
Bagerst i billedet står en stor rhodondendronbusk. Den er flyttet
- og på stedet skal der være en sandkasse |
Torsdag 1. april ~ Camilla har travlt.
Der skal nemlig graves ret meget sand væk fra de områder, hvor
terrasserne er placeret... der skal være plads til 10 cm
stabilgrus, 10 cm sand og 6 cm fliser. |
Mandag 29. marts ~ 80 kvadratmeter fliser er læsset af i haven. Det er ganske almindelige
rå bondegårdssten.
|
25x50 fliserne omkring Troldhuset lignede noget, der var kastet ind i
haven. De lå ikke særlig godt. Terrassen foran udestuen var desuden så lille, at der ikke engang
kunne stå et almindeligt halvstort bord med stole omkring derude.
Der er et par bede tæt på huset... de bliver også inddraget og dækket
med fliser. Skal der stå blomster der, foretrækker vi potter, der kan
flyttes rundt.
|
|
Når nu terrassen skulle udvides, blev vi enige om at skifte alle
fliserne. Hele vejen rundt om huset.
Og når vi nu alligevel ville lave nye gange, besluttede vi at fjerne
den "snorlige" havegang langs huset.
|
Den nye havegang skal begynde her - midt mellem de to faconklippede træer
i billedets yderkanter.
|
|
Gangen gennem haven skal bugte sig over græsplænen op til terrassen -
den skal sno sig så meget, at man ikke kan se fra den ene ende til den
anden, og således får en oplevelse og et par overraskelser ud af at
spadsere fra havelågen op til udestuen, som bliver gæsters indgang til
huset.
|