Forside
Egern
Fugle
Hunden
Pindsvin
Pindsvinehule
Skadedyr
Sommerfugle |
Fuglefoder (vinterblanding)
Denne foderblanding indeholder smeltet fedt og er
derfor bedst, når vejret er køligt nok til, at blandingen ikke smelter.
- 1500 gram plantemargarine
- 3000 gram fuglefoderblanding fra supermarkedet
- 500 gram havregryn
Nogle opskrifter på fuglefoder foreslår at bruge svinefedt
eller palmin. Det har jeg set frarådet andre steder. I stedet anbefales
plantemargarine - blandt andet fordi det indeholder A-vitaminer.
Lad være med at købe de fuglefoderblandinger, der indeholder (knækkede)
hvedekerner. En stor del havner under foderbrædtet - uspiste. Og
kiloprisen er derfor alt for høj i det lange løb. Køb hellere en bedre og
lidt dyrere blanding.
Smelt margarinen i en gryde og lad den køle lidt af.
Tilsæt fuglefoderblandingen.
Hæld en god sjat havregryn i.
Rør grundigt rundt i blandingen, så alt fedtes ind.
Lad det stå og køle af, til det er næsten stift.
Put det så eksempelvis i kokosskaller eller i urtepotter med en snor
gennem bundhullet.
|

|