Troldhuset

Skolestart

April 16th, 2008 by Lisbeth

Er begyndt at gå til hvalpetræning med Happy i Stavtrup. Få minutters gang fra Troldhuset. Desværre er det ikke et sted, der bruger klikker… den har jeg ellers allerede god erfaring med at bruge. Til gengæld er det tæt på og der er masser af hunde (dog ingen fri leg mellem hundene), så Happy får i det mindste lejlighed til at møde en masse andre hunde.

Vi træner dog også flittigt hjemme på græsplænen og han lærer nemt. Men hjemme er vi alene, ingen andre hunde til at forstyrre. Og det er vist meget godt, at han også får lov at træne med andre hunde omkring sig.

Det vigtigste for mig ved hundetræningen er dog ikke, om Happy lærer noget, når vi er i skole, men at jeg lærer, hvordan jeg træner Happy. Jeg måler derfor ikke udbyttet af at gå til træning på, hvad hunden lærer i timerne, men på hvad jeg lærer - om jeg får viden og teknikker med mig hjem, som jeg selv kan bruge fremover.�

Posted in Happy | No Comments »

Biltur på bunden

April 1st, 2008 by Lisbeth

Happy er rigtig god til at køre bil. Han lægger sig pænt på bunden og slapper af. Ingen pjat med ham. Efterlader jeg ham i bilen er det derimod langt fra sikkert, at han ikke hopper op på forsædet. Har endog grebet ham i at kravle helt om på bagsædet for at følge med i, hvad jeg stoppede i bagagerummet. Kan næppe regne med, at han i alle tilfælde afholder sig fra at lægge sig på sæderne, så jeg skal vist snarest have fundet en løsning, så jeg undgår at bilsæderne mudres til.

Posted in Kolonihaven | No Comments »